Permaculture bird

Dear blog followers. This is where I give in to popular demand, and switch from danish to english. It has been a dilemma whether to make this blog easily readable for danes or widen the spectrum of possible readers and go with english. So for you guys who have asked for a translation, and those of you who gave up altogether in the face of danish prose, here it is in one of the world’s most widely understood languages. Let me know what you think! 🙂

Now back to the permaculture bird. One of permaculture’s core principles is to use the ressources that are already available. We permies have taken a course to be reminded of the sense in that, but it seems that nature doesn’t need such a course. At least the blackbirds in my garden know how to reduce, reuse and recycle. This mama blackbird has built a nest of golden lace and plastic scraps aside from moss and twigs.  She has moved in on top of my woodpile, and I don’t know which number batch she is on, but there are already several young blackbirds hopping around the garden, and five eggs in the nest.

Trouble is that nature doesn’t expect the toxicity and danger lurking in some of the stuff humans leave lying around, but fortunately, in this case, it looks like the blackbirds do just fine in a nest of recycled so-called trash.

Advertisements

Ramsløgsfest

Her på egnen springer vi ikke mellem bygerne, for det er sjældent vi får nogen. Regnbeholderne er for længst tømt i disse så-prikle-plantetider. Til gengæld har vi masser af sol, så jeg har støvet soltørreovnen af efter vinteren og lavet ramsløgssalt som årets debut med ovnen.

Jeg kom havsalt og ramsløg i blenderen i et 1:1 forhold og smurte den irgrønne masse ud pĂĄ et stykke bagepapir som jeg lagde pĂĄ en af tørrerammerne i ovnen.  ½ dag i ovnen, sĂĄ var det blevet til flager jeg kunne brække af papiret. Op i en morter med urtesaltet og støde flagerne til drys, og sĂĄ pĂĄ glas. Nu tror jeg godt nok jeg har ramsløgssmag til hele ĂĄret, det bliver en fest! Mmm…

Reproduktionstest af orm i biochar

Kokoner af kompostorm i 50 % biochar-blanding.

NĂĄr snakken falder pĂĄ biochar savner jeg tit nogle mĂĄlinger af toxiske stoffer i den biochar man kan lave hjemme under varierende og ukontrollerede forhold. Hvordan er det med tjærestoffer og dioxiner? Hvilken betydning har rĂĄmaterialet, fugtigheden, saltindholdet, brændingstemperaturen mm.? Jeg fulgte selv de rĂĄd jeg fandt, bl. a. om ikke at bruge køkkenaffald, fordi saltindholdet kan føre til dioxindannelse, og at sørge for at materialet er helt tørt. Men jeg har ikke mulighed for at fĂĄ foretaget analyser af min biochar for kulbrinter, PAHer og dioxin mm., sĂĄ for at fĂĄ en idĂ© om hvordan jordorganismer ville trives med min biochar i jorden, har jeg udført en lille hjemmegjort prøve. Inspireret af OECDs Earthworm Reproduction Test har jeg ladet 20 kønsmodne kompostorme Eisenia foetida leve i en 50% biochar / 50% champost blanding i otte uger. Efter de otte uger talte jeg hvor mange kønsmodne og unge orm samt hvor mange kokoner jeg kunne finde. Resultaterne er interessante, synes jeg. Jeg fandt: 19 køsmodne orm, 34 unge orm og 41 kokoner.  AltsĂĄ er kompostorme fint i stand til at reproducere i en 50% blanding af den biochar jeg lavede den dag. Jeg har ingen kontrolgruppe eller gentagelser eller noget andet der ville understøtte en mere videnskabelig tilgang, men leve i lige præcis den her biochar, det kan de, og det giver mig lidt mere ro. Jeg synes perspektiverne om hvad biochar kan er meget spændende og samtidig ville jeg gerne være mere overbevist om at vi ikke bare er ved at hype endnu en “fix-it”, helt i trĂĄd med den reduktionistiske tankegang, som har skabt problemerne med udpint og udtørret jord og forhøjet CO2 i atmosfæren. NĂĄr først biocharet ligger ude i jorden kan det ikke samles ind igen, hvis vi finder ud af at det ikke var alle fremstillingsmetoder der gav sund biochar, eller at ikke alle jorde eller organismer havde godt af det. Jeg glæder mig til resultaterne af nye undersøgelser, der kaster lys over kvaliteten af biochar og dens anvendelighed pĂĄ forskellige jorde. Og sĂĄ hĂĄber jeg det ikke bliver endnu en industri der koster mere liv og frugtbarhed pĂĄ jorden end det bidrager til. Jeg synes der er en del faldgruber og uafklarede spørgsmĂĄl i forhold til biochar, men tænk hvis det kan være med til at genopbygge jordens frugtbarhed og samtidig lagre CO2!

ForĂĄrsfornemmelser

Det er det samme hvert år. Naturen ved hvornår det er tid til hvad. Og forår er tid til at  spire, folde sig ud og komme hinanden ved oven på vinterens introverte dvale. Al den opstemmede kraft i frø, rødder, forputtede og forpuppede væsener slippes løs i livsfest. Jeg får lyst til at ønske jorden tillykke! 🙂