Permaculture bird

Dear blog followers. This is where I give in to popular demand, and switch from danish to english. It has been a dilemma whether to make this blog easily readable for danes or widen the spectrum of possible readers and go with english. So for you guys who have asked for a translation, and those of you who gave up altogether in the face of danish prose, here it is in one of the world’s most widely understood languages. Let me know what you think! ūüôā

Now back to the permaculture bird. One of permaculture’s core principles is to use the ressources that are already available. We permies have taken a course to be reminded of the sense in that, but it seems that nature doesn’t need such a course. At least the blackbirds in my garden know how to reduce, reuse and recycle. This mama blackbird has built a nest of golden lace and plastic scraps aside from moss and twigs. ¬†She has moved in on top of my woodpile, and I don’t know which number batch she is on, but there are already several young blackbirds hopping around the garden, and five eggs in the nest.

Trouble is that nature doesn’t expect the toxicity and danger lurking in some of the stuff humans leave lying around, but fortunately, in this case, it looks like the blackbirds do just fine in a nest of recycled so-called trash.

Advertisements

Ramsl√łgsfest

Her p√• egnen springer vi ikke mellem bygerne, for det er sj√¶ldent vi f√•r nogen. Regnbeholderne er for l√¶ngst t√łmt i disse s√•-prikle-plantetider. Til geng√¶ld har vi masser af sol, s√• jeg har st√łvet solt√łrreovnen af efter vinteren og lavet ramsl√łgssalt som √•rets debut med ovnen.

Jeg kom havsalt og ramsl√łg i blenderen i et 1:1 forhold og smurte den irgr√łnne masse ud p√• et stykke bagepapir som jeg lagde p√• en af t√łrrerammerne i ovnen. ¬†¬Ĺ dag i ovnen, s√• var det blevet til flager jeg kunne br√¶kke af papiret. Op i en morter med urtesaltet og st√łde flagerne til drys, og s√• p√• glas. Nu tror jeg godt nok jeg har ramsl√łgssmag til hele √•ret, det bliver en fest! Mmm…

Reproduktionstest af orm i biochar

Kokoner af kompostorm i 50 % biochar-blanding.

N√•r snakken falder p√• biochar savner jeg tit nogle m√•linger af toxiske stoffer i den biochar man kan lave hjemme under varierende og ukontrollerede forhold. Hvordan er det med tj√¶restoffer og dioxiner? Hvilken betydning har r√•materialet, fugtigheden, saltindholdet, br√¶ndingstemperaturen mm.? Jeg fulgte selv de r√•d jeg fandt, bl. a. om ikke at bruge k√łkkenaffald, fordi saltindholdet kan f√łre til dioxindannelse, og at s√łrge for at materialet er helt t√łrt. Men jeg har ikke mulighed for at f√• foretaget analyser af min biochar for kulbrinter, PAHer og dioxin mm., s√• for at f√• en id√© om hvordan jordorganismer ville trives med min biochar i jorden, har jeg udf√łrt en lille hjemmegjort pr√łve. Inspireret af OECDs Earthworm Reproduction Test har jeg ladet 20 k√łnsmodne kompostorme Eisenia foetida leve i en 50% biochar / 50% champost blanding i otte uger. Efter de otte uger talte jeg hvor mange k√łnsmodne og unge orm samt hvor mange kokoner jeg kunne finde. Resultaterne er interessante, synes jeg. Jeg fandt: 19 k√łsmodne orm, 34 unge orm og 41 kokoner. ¬†Alts√• er kompostorme fint i stand til at reproducere i en 50% blanding af den biochar jeg lavede den dag. Jeg har ingen kontrolgruppe eller gentagelser eller noget andet der ville underst√łtte en mere videnskabelig tilgang, men leve i lige pr√¶cis den her biochar, det kan de, og det giver mig lidt mere ro. Jeg synes perspektiverne om hvad biochar kan er meget sp√¶ndende og samtidig ville jeg gerne v√¶re mere overbevist om at vi ikke bare er ved at hype endnu en “fix-it”, helt i tr√•d med den reduktionistiske tankegang, som har skabt problemerne med udpint og udt√łrret jord og forh√łjet CO2 i atmosf√¶ren. N√•r f√łrst biocharet ligger ude i jorden kan det ikke samles ind igen, hvis vi finder ud af at det ikke var alle fremstillingsmetoder der gav sund biochar, eller at ikke alle jorde eller organismer havde godt af det. Jeg gl√¶der mig til resultaterne af¬†nye unders√łgelser, der kaster lys over kvaliteten af biochar og dens anvendelighed p√• forskellige jorde. Og s√• h√•ber jeg det ikke bliver endnu en industri der koster mere liv og frugtbarhed p√• jorden end det bidrager til. Jeg synes der er en del faldgruber og uafklarede sp√łrgsm√•l i forhold til biochar, men t√¶nk hvis det kan v√¶re med til at genopbygge jordens frugtbarhed og samtidig lagre¬†CO2!

Forårsfornemmelser

Det er det samme hvert √•r. Naturen¬†ved¬†hvorn√•r det er tid til hvad. Og for√•r er tid til at ¬†spire, folde sig ud og komme hinanden ved oven p√• vinterens introverte dvale. Al den opstemmede kraft i fr√ł, r√łdder, forputtede og forpuppede v√¶sener slippes l√łs i livsfest. Jeg f√•r lyst til at √łnske jorden tillykke! ūüôā