Nordic Permaculture Festival 2012

It’s been three days since the festival ended, and it is still resonating in me. I have brought home a space of new inspiration and deep meaningfulness that’s very insistent on being put to practice. It wants to cultivate plants and mushrooms and microorganisms and the neighbourhood, it wants to pickle and can and ferment, it wants to provide a stay for birds and bees and WOOFers, and it wants to rejoice over it all. At this point you may be asking yourself: “What is she on???” Well, it’s a permaculture high. It comes from sharing knowledge and seeds and songs and food and decisive moments with people and getting rich soil on your hands  and keeping it simple. It can’t really be fully described, so go ahead and try this at home. 🙂 And come to Norway next year for the Nordic Permaculture Festival!

Ă„ngsbacka, Sweden, 2012:

Advertisements

Reproduktionstest af orm i biochar

Kokoner af kompostorm i 50 % biochar-blanding.

NĂĄr snakken falder pĂĄ biochar savner jeg tit nogle mĂĄlinger af toxiske stoffer i den biochar man kan lave hjemme under varierende og ukontrollerede forhold. Hvordan er det med tjærestoffer og dioxiner? Hvilken betydning har rĂĄmaterialet, fugtigheden, saltindholdet, brændingstemperaturen mm.? Jeg fulgte selv de rĂĄd jeg fandt, bl. a. om ikke at bruge køkkenaffald, fordi saltindholdet kan føre til dioxindannelse, og at sørge for at materialet er helt tørt. Men jeg har ikke mulighed for at fĂĄ foretaget analyser af min biochar for kulbrinter, PAHer og dioxin mm., sĂĄ for at fĂĄ en idĂ© om hvordan jordorganismer ville trives med min biochar i jorden, har jeg udført en lille hjemmegjort prøve. Inspireret af OECDs Earthworm Reproduction Test har jeg ladet 20 kønsmodne kompostorme Eisenia foetida leve i en 50% biochar / 50% champost blanding i otte uger. Efter de otte uger talte jeg hvor mange kønsmodne og unge orm samt hvor mange kokoner jeg kunne finde. Resultaterne er interessante, synes jeg. Jeg fandt: 19 køsmodne orm, 34 unge orm og 41 kokoner.  AltsĂĄ er kompostorme fint i stand til at reproducere i en 50% blanding af den biochar jeg lavede den dag. Jeg har ingen kontrolgruppe eller gentagelser eller noget andet der ville understøtte en mere videnskabelig tilgang, men leve i lige præcis den her biochar, det kan de, og det giver mig lidt mere ro. Jeg synes perspektiverne om hvad biochar kan er meget spændende og samtidig ville jeg gerne være mere overbevist om at vi ikke bare er ved at hype endnu en “fix-it”, helt i trĂĄd med den reduktionistiske tankegang, som har skabt problemerne med udpint og udtørret jord og forhøjet CO2 i atmosfæren. NĂĄr først biocharet ligger ude i jorden kan det ikke samles ind igen, hvis vi finder ud af at det ikke var alle fremstillingsmetoder der gav sund biochar, eller at ikke alle jorde eller organismer havde godt af det. Jeg glæder mig til resultaterne af nye undersøgelser, der kaster lys over kvaliteten af biochar og dens anvendelighed pĂĄ forskellige jorde. Og sĂĄ hĂĄber jeg det ikke bliver endnu en industri der koster mere liv og frugtbarhed pĂĄ jorden end det bidrager til. Jeg synes der er en del faldgruber og uafklarede spørgsmĂĄl i forhold til biochar, men tænk hvis det kan være med til at genopbygge jordens frugtbarhed og samtidig lagre CO2!

Hand powered brushcutter

I brought this wide, heavy “enxada” with me from Brazil quite a few years ago. I wondered what people did here in Denmark, where the hoes are small and flimsy. Turns out the electric or petrol-powered brushcutter does some of the work an enxada can do: clear up to thumb-thick growth. The enxada is hand powered in the true sense of the word, and at the moment it is clearing head-high blackberry brambles in the spot where there earlier was a vegetable garden, and soon will be again.                                   Don’t leave home without it!

Denne brede, tunge “enxada” har for en hel del ĂĄr siden fulgt med mig fra Brasilien. Jeg undrede mig over hvad man gjorde i dette danske land hvor hakkerne er smĂĄ og spinkle. Man bruger en el- eller benzindrevet buskrydder til noget af det en enxada kan: rydde opvækst i op til tommelfingertykkelse. Denne her er hĂĄnd- og rugbrødsdrevet, og i øjeblikket ved at rydde et menneskehøjt brombærkrat hvor der tidligere var køkkenhave og skal være det igen.

Don’t leave home without it!

Solopvarmet tørreskab


De gamle køkkenlĂĄger har fĂĄet en renaissance som tørreskab til frugt og grønt. Designet efter John Seymours skabelon – mon ikke det var i “Den nye komplette hĂĄndbog i selvforsyning”? Jeg har skiftet en af fyldningerne ud med glas, sĂĄ der kunne blive en lille solfanger, skrĂĄtstillet sĂĄ den fĂĄr god solindstrĂĄling. Inden i tørreskabet er der seks etager, hønsenet i den nederste med sten i til at optage varme og afgive den igen nĂĄr solen er gĂĄet ned, og fem etager med tørrerammer bestĂĄende af en træramme med myggenet fra et aflagt telt. Forrest for neden pĂĄ solfangeren er der en lĂĄge hvor luftindtaget kan stilles og bagest for oven pĂĄ selve tørreskabet er der en tilsvarende lĂĄge til udluftning.

Ovnen blev færdig i efterĂĄret hvor der ikke var meget tilbage at forsøge mig med, sĂĄ jeg glæder mig til den kommende sommer, sĂĄ skal jeg blandt meget andet tørre tomater, blĂĄbær og lave mirabelle-slik! (Note to self: fĂĄ opskriften af Ellen – igen, og skriv den ned!) I 2011 nĂĄede ovnen kun at tørre løvstikke, det var til gengæld gjort pĂĄ en eftermiddag, selv i efterĂĄrssolen.